Nye planer for forlystelsesparken, med kælenavnet “UK Disneyland”.
Tilbage i 2014, skrev jeg et opslag om en kommende forlystelsespark, der vil have elementer fra nogle af Englands mest populære serier, som f.eks. Sherlock, og Doctor Who mm. Efter seks år, er der endelig nyt.
Forlystelsesparken, der har fået kælenavnet, UK’s Disneyland, er kommet et skridt tættere på at blive en realitet. Nye detaljer, har afsløret at “The London Resort”, som officielt hedder, bliver en af Europas største forlystelsesparker, når den er blevet bygget færdig.
Parken bliver bygget på 535 hektar land på Swancombe-halvøen, få mil fra Dartford Crossing i Kent, og virksomheden, der står bag byggeriet af parken, har for nylig lanceret en offentlig høring for at få de lokale beboeres synspunkter.
Parken – der kommer til at have forlystelser baseret på BBC, ITV-shows og Paramount-film – er pt. planlagt til at åbne op, i to omgange, første del åbner i 2024 og anden del af parken, åbnes i 2029.
Virksomheden bag projektet, regner med at begynde byggeriet i 2021, alt afhængigt af planlægning og byggetilladelser.
De nuværende planer for parken, er at den skal opdeles i syv separate områder. Ifølge de nyeste billeder, der er frigivet af The London Resort, kommer områderne til at hedde High Street, The Jungle, The Studio, The Isles, Starport, The Woods og The Kingdom.
Hvilke film og serier, tror i der bliver repræsenteret i disse områder?