Netflix afslører, hvem der skal spille Holmes og Watson i The Irregulars
Så er der mere nyt om Netflix’s “Sherlock Holmes” serie ‘The Irregulars’. Netflix har endelig afsløret, hvem der skal spille den ikoniske detektiv.
Det bliver Henry Lloyd-Hughes, der kendt for sine roller som psykopaten Aaron Peel i Killing Eve, og Donovan i The Inbetweeners. Har har også haft en rolle i bla. Harry Potter and the Goblet of Fire (2005), Unrelated (2007), Miliband of Brothers (2010), Weekender (2011), Anna Karenina (2012), Parade’s End (2012), og Indian Summers (2015).
Dr. Watson, vil blive spillet af Royce Pierreson, der kan ses i en anden af Netflix’s Originale Serier – The Witcher. Han har også haft roller i bla. Inspector Lewis, Midsummer Murders (Kriminalinspektør Barnaby), Misfits, og Death in Paradise (Mord i Paradis).
The Irregulars handler om en Teenage-bande i det victorianske London, der bliver brugt til at løse forbrydelser for Dr. Watson og Sherlock Holmes. Serien vil indeholde overnaturlige elementer, i det teenagerne er nødt til at redde London, og hinanden, fra en mørk magt.
Banden består af den amerikanske stjerne Thaddea Graham som Bea, The Bay’s Darci Shaw som Jessie, Sex Education’s Jojo Macari som Billy og Snatch’s McKell David som Spike.
Serien er skrevet og produceret af Tom Bidwell, der er bedst kendt for My Mad Fat Diary og BBC’s Watership Down-tilpasning. Serien optages i England med Endeavours Johnny Kenton som hovedinstruktør.