Andrew Scott; “Der kommer ikke en ny sæson af Sherlock i den nærmeste fremtid.”
I et interview med The One Show, har Andrew Scott (Moriarty) udtalt, at pga. Cumberbatch og Freeman har travlt med andre projekter, kommer der ikke en ny sæson af Sherlock i den nærmeste fremtid. “Jeg tror ikke, at der kommer en sæson af Sherlock i den nærmeste fremtid,” sagde han til værterne, “Jeg tror, mere på, at der kommer endnu et folketingsvalg først.”
I England går der 5 år mellem hvert folketingsvalg.
Der er både rygter om at BBC er meget optimistiske, at sæson 4 klarede sig rimeligt godt, men der er også rygter om en aflysning af serien, da den fjerde sæsons seertal faldt ret drastisk. Under 6 millioner mennesker så den sidste episode, The Final Problem. Dette kan dog skyldes, at episoden lækkede tidligt fra Rusland.